Jeg holder enkelte fridage i løbet af året, som selvfølgelig varsles i god tid på ferieplanen eller opslagstavlen i entréen.

Hvis jeg fx skal til læge, speciallæge, tandlæge eller andet, forsøger jeg at lægge det efter arbejdstid, hvis det er muligt. Er det ikke muligt, har jeg et par vikarer, som børnene kender og som er godkendt af kommunen til at tage over og se efter børnene, imens jeg er væk.

Jeg skal på kursus 1 dag om året for at bibeholde mit grønne flag som naturdagplejer. Dette påregnes ikke som en feriedag.

Lukkedage er Grundlovsdag og juleaftensdag d. 24. december.